Biografi

Derieva blev født i Odessa men flyttede snart til Karaganda i 
Kazakstan, hvor hun levede mellem 1965 og 1990.

Efter at have publiceret nogle digtsamlinger som blev censureret i 
hjemlandet emigrerede Derieva sammen med sin mage og deres søn
til Israel i 1990, hvor hun levede og arbejdede i nær et årti. Fordi 
hun har konverteret til katolicismen i 1989 blev hun ikke accepteret 
statsborgerskab og blev til at tvunget til at forlade landet. Fra 1999
og frem til sin bortgang var hun bosat og aktiv i Märsta , nord for 
Stockholm.

Regina Derieva blev begravet 23 december 2013 på det Nordlige 
begravelsessted (den Katolske kirkegård) i Stockholm.

Forfatterskab

Derieva har publiceret et tyvetal værker, først og fremmest 
digtsamlinger men også prosa, essays og oversættelser. Poesien har 
foruden i bogform publiceret i et stort antal tidsskrifter, i blandt 
andet Rusland, USA og Sverige. Hendes værk er blevet oversat til 
en række sprog, herunder svensk, engelsk, fransk, italiensk, arabisk 
og kinesisk. Hun har selv til russisk oversat samtidig poesi fra blandt 
andet USA, Australien, Storbritannien, Polen og Sverige. For sine 
introduktioner og oversættelser af den amerikanske digter Thomas 
Merton fik hun i 2003 Shannon Fellowship of the International 
Thomas Merton Society.

Derievas poesi præges stærkt af hendes katolske tro. I sin 
anmeldelse af udvalgsbindet Himmelens geometri, med hvilken 
Derieva blev introduceret på svensk, skrev Magnus Ringgren: "Hun 
er en udpræget religiøs digter for hvilken det åndelige liv har stort 
forspring foran det materielle. Hendes digtverden er et eksistentielt 
landskab, måske alt for abstrakt for den som er skolaet i en mere 
verdenssigende ja til svensk poesitradition. Gud strækker sig mod 
verden men når ikke frem til vores tid. Der findes en dyb 
civilisationskritik hos Derieva. De mennesker som søger Gud danner 
små øer i et hav af tomhed. Virkeligheden synes at være tømt for 
åndelige tegn, ikke længre inkarnerede. På sin vis synes hun vare 
mere gnostiker end har rendyrket kristen, men en sådan holdning 
har mere end en gang været poetisk frugtbar. I Sverige har vi mødt 
den hos Stagnelius." I Expressen skrev Aris Fioretos: "I Derievas 
digte forenes sjæledybder med en suveræn mangel på sentimentalitet,
gedigen traditionsbevidsthed med en lige desperat slags afholdenhed.
Kun så forvandles Ordet til støv, og støvet til ord. Og kun så bliver 
målet med læsningen af religiøs poesi ikke forudsigeligt, men hvad 
det må være: rystende."

For sin litterære gerning og "for hngiven arbejde inden for kirken i 
Sverige" blev hun tildelt 16 februar 2009 Stockholms katolska 
stifters medalje Ora et Labora . Derievas poesi blev mere og mere 
lagt mærke til, særligt i den engelsksprogede verden, i 2000-tallet, 
da en række oversættelser blev publiceret.

I et mindeord i Sydsvenskan skrev Håkan Sandell: "Det har været 
en desværre velbevaret hemmelighed at en af Ruslands mest 
beskyttede digtere længe har befundet sig i Sverige. [ ...] For rigtigt 
at opfatte bredden i hendes poesi må man nok [-] bedst foregå de 
mange engelske og amerikanske udvalgsbind. Hennes poesi er 
velforankret i den kristne tro og den russiske ortodoksi, men hun var
også en klassisk musik skolet digter, i konstant samtale med de 
romerske elegiska-satiriske digtere og med den hellenske filosofi."

Flere fremstående digtere, blandt dem Joseph Brodsky, Tomas 
Venclova og Les Murray, har udtrykt sin beundring for hendes 
digtning.